Aalborg Teater forlænger visningen af den succesfulde forestilling om grønlændere i Aalborg

Det er nu muligt at se forestillingen ”Kalaallit Aalborgimiittut” helt til d. 9 januar. Stykket har været en rivende succes i på Borgerscenen. Aalborg teater har derfor valgt at forlænge visningen af den fangende forestilling helt ind i det nye år. Opførelsen omhandler syv nordjyder som har rod i et land, der er 50 gange større end Danmark, nemlig Grønland. Hvad vil det sige at være kalaallit Aalborgimiittut – altså hvad vil det sige at være grønlænder i Aalborg? Det er netop dette spørgsmål, der er blevet stillet de syv borgere, som står på scenen. De syv borgere på scenen, Terkild, Agathe, Maliina, Marie, Anna, Lotte og Inaluk, er meget forskellige i alder, baggrund og uddannelse, men har dog det tilfældes, at de alle mindst har én grønlandsk forældre og på nuværende tidspunkt bor i Aalborgområdet. I forestillingen fortæller de syv om deres oplevelse af, hvordan det er at være grønlænder i Aalborg. De fangende fortællinger i stykket har betaget flere medier og taget publikum med storm. Arctic Consensus kan kun give den tankevækkende forestilling de bedste anbefalinger. De rørende og nærværende fortællinger fremlægger et anderledes og spændende indblik i det at være grønlænder i Nordjylland.

Det er en af de bedste forestillinger der er set på Aalborg Teaters scener” Lise-Lotte Terp, Direktør Arctic Consensus

Et formidabelt og opdateret perspektiv på, hvordan det er at være grønlænder i Danmark” Stine Bylund, P.hd. studerende ved Aalborg Universitet

  Se mere om forestillingen og køb billetter her.