Arctic Circle – 13. oktober

Fredag d. 13 oktober, på konferencens reelle første dag, blev der budt officielt velkommen til konferencen af; H.E. Ólafur Ragnar Grímsson, bestyrelsesformand for Arctic Circle og tidligere præsident i Island.

I sin velkomst kom Grímsson ind på, hvordan Arctic Circle danner rammerne og grundlaget for diskussion og debat om arktiske emner, samt et særligt fokus på at videndele. Dette mener Grimsson, netop giver fundamentet for at vi sammen kan skabe en mere bæredygtig verden.

En anden taler ved formiddagsprogrammet var Ségolène Royal, Ambassadør for den arktiske og antarktiske poler, og tidligere Minister of Climate and Environment i Frankrig, hvor hun her var arbejdede med Paris-aftalen. Royal satte fokus på den globale interesse i Arktis, og hvordan interesseren stiger mere og mere. Hun opfordrede også alle til, at tage fælles ansvar i forhold til klimaforandringer, og at alle måtte tage hånd om de problemer vi står overfor i dag.

Yderligere var der oplæg af Islands præsident, H.E. Guðni Th. Jóhannesson. Jóhannesson nævnte blandt andet at selvom de arktiske lande er små, såsom Island selv, gør alle en forskel. Her fremhævede han Arctic Circle som et godt eksempel på, hvordan konferencen kan rumme mange forskellige lande som alle har aktuelle arktiske emner på dagsordenen, som er fundamentet for udvikling.

Eftermiddagens program bød på over 35 forskellige breakout sessions og flere oplæg i plenumsalen med fokus på emner som klimaforandringer, bæredygtighed og hvordan forskning kan bidrage til at skabe en retning fremad. En af sessionerne omhandlede de nordlige universiteters rolle i det ’nye’ Arktis. Her sad både repræsentanter universiteter fra Danmark, Norge, Grønland, Finland og Island. Per Michael Johansen, rektor ved Aalborg Universitet åbnede sessionen med fremhæve Arctic Circle og forums som elementer der gør en forskel i for til arktisk forskning på verdensplan. Både Tromsø Universitet og Laplands Universitet havde fokus på, at samarbejde på tværs er yderst essentielt. Der blev talt om flere Arktis, og om at regionerne i Arktis, har meget tilfældes, hvor videndeling og erfaringsudveksling kan være essentiel. Silja Bára Ómarsdóttir fra Islands Universitet satte fokus på, at det er enormt aktuelt med de nye sejlruter i Arktis, at beskæftige sig med ’Safety’ i praksis. Her er monitorering en vigtig faktor i sikkerheden, som Islands Universitet har kommende bud på.

Anne Merrild Hansen fra Ilisimatusarfik (Universitet i Grønland) fokuserede i sit oplæg på samarbejde på tværs, som kan afhjælpe de udfordringer der eksisterer med at unge i Grønland ikke vælger at færdiggøre deres uddannelse, som samtidig resulterer i, at få kun når niveauet til at blive forsker – på Ilisimatusarfik er der i 2017 15 ph.d.-studerende, som er få i forhold til det ønskede antal. Gennemførelsesraten er præget af en lang række udfordringer, som f.eks. rejseomkostninger. Yderligere er der den faktor, at uddannelse i forskellige regioner og lande er indrettet på forskelligvis, f.eks. undervises der på forskellige måder og gennemsnitsalderen er meget forskellig fra land til land, hvilket gør udveksling en stor udfordring.
Hansen præsenterer dog en mulighed ved at samle studerende på tværs af lande ved hjælp af teknologi, hvor der kan undervises via Skype forbindelser og andet. Hansen uddyber at en udfordring ved dette er dog, at man i Grønland, og i mange andre arktiske regioner, mangler it-systemer, og når det er fundet, mangles der midler og menneskelige ressourcer til det.

En anden breakout session omhandlede en status på forskningsinfrastrukturen i Grønland og visionerne her. Oplæggenes indhold spredte sig fra præsentation af hjemmesiden Isaaffik.org, som er en platform, hvor der kan udveksles ideer, præsenteres forskning og ekspeditioner til arktiske områder, til 25 år lange projekter om overvågning af klimaet i Grønland og en præsentation af Kinas planer om en ny forskningsstation. To konkrete indlæg ved sessionen omhandlede en ny international forskningshub i Nuuk i Grønland.

Frej Sorento Dichmann fra Uddannelses- og Forskningsministeriet fremlagde om konkrete potentialer for hub’en i Grønland. Dichmann kom ind på at hub’en skal være et center forflere aktiviteter, og et samlingspunkt for forskning. En forudsætning for etableringen, fremlagde Dichmann, er at den ønskede værdi hub’en skaber skal italesættes først. Dichmann præsenterede at hub’en skal skabe af udvikling og vækst, ved samtidig at være fleksible og ændre sig efter, hvad der er nødvendigt. Dichmann mener, at den skal på sigt være selvkørende med resultater både på kort og lang sigt.

Sten Lund som er forskningskoordinator ved Grønland Selvstyre præsenterede visionerne om en international forskningshub i Grønland. Lund præsenterede blandt andet at Grønlands Selvstyrende på nuværende tidspunkt er i gang med at udarbejde en forksningsstrategi, hvor hub’en er en del af strategien. Lund fremlægger at hub’en skal skabe overblik over forskningen, og den skal være både fysisk og online, og samtidig være med til at udvikle samfundet. Lund fremlagde, at det essentielle elementer bliver at formidle forskningsresultater, så de kan komme til gavn andre steder i samfundet, og samtidig indeholde er rådgivende element.

Debatten om den fremtidige forskningshub i Grønland fortsatte efter oplæggende fra panelet. Der blev blandt andet snakket om, der var muligheder for at etablere mere end én hub – måske flere små i flere regioner forslog Bo Elberling, Københavns Universitet. Jennifer Mercer fra US-NSF fremlagde at hub’en i Nuuk skulle slå sig på, at være et sted, hvor forskningen bliver tydeliggjort og dermed anvendt i ‘virkeligheden’ i virksomheder, og samtidig være en platform for samarbejder på tværs og iværksættelse af andre tiltag.