Arctic Circle – 14. oktober

Lørdagens program startede tidligt for de morgenfriske deltagere med breakout sessioner kl. 8. Her var en af sessionerne specifikt omhandlende sundhedsområdet i Grønland med titlen: ’Mind And Body – Population Health And Wellbeing In Greenland’. Under sessionen blev forskellige forskningsprojekter og resultater fremlagt. Blandt andet de faktorer der forringer livskvaliteten som f. eks. Rygning, men også at nye resultater har vist at kroniske sygdomme har erstattet infektionssygdomme. Yderligere var der fokus på vigtigheden af mentalt sundhed, og hvor stor en effekt dette har på samfundet.

Formiddagen bød ydermere på oplæg i plenumsalen, hvor et indlæg specifikt omhandlede nye muligheder i rigsfællesskabet i forhold til forskning i praksis. Se panelet her.

I oplægget var der et overordnet fokus på behovet for mere og bedre viden om Arktis, som kan genereres gennem samarbejde. Der blev lagt vægt på at viden og forskning skal koordineres så det bruges i den rigtige sammenhæng. Fra Naalakkersuisut blev den internationale forskningshub præsenteret, som også blev præsenteret på breakout sessionen fredag, med henvisning til forskningsstrategien som er underudarbejdelse. Der blev foreslået af Minik Rosing, bestyrelsesformanden for Ilisimatusarfik, at der inden næste Arctic Circle er etableret en hub, med henvisning til Ilisimatusarfik og Københavns Universitet som koordinerende parter.
Der blev yderligere under oplægget lagt vægt på, at samarbejde mellem forskning og erhvervsliv er essentiel, og at hub’en kan gøres centrum for dette samarbejde ved at inddrage innovation, som en del af hub’en.

Eftermiddagsprogrammet bød lignende fredagens program på en række breakout sessioner med hele 27 forskellige. En af sessionerne omhandlede udfordringer og muligheder i forhold til markeder og bæredygtighed for turisme i Arktis. Under sessionen var der fokus på turisme I Island, Færøerne og Grønland, hvor der i panelet sad repræsentanter fra alle lande. Fra de islandske repræsentanter lød det blandt andet at der bar positiv stemning over for det turismeboom, man har oplevet i Island – både fra indbyggere og på politisk plan. Der vil satses på at sende turister videre ved at kombinere de tre lande; Danmark, Grønland og Færøerne.

På Færøerne er der cirka 100.000 turister, som er fire gange befolkningen, hvor udviklingen har ført til, at der nu er mangel på butikker og hoteller. Den færøske repræsentant i panelet, fortalte at der har været næsten udelukkende fokus på markedsføring end til nu. Der er nu fokus på, at et turismeboom ikke må skade naturen og kulturen skal bevares.

I Østgrønland er der ikke sket det samme turismeboom, repræsentanten fra Grønland fremlagde, at dette var en god ting, da det ikke kan håndteres i Grønland. Han lagde op til, at der fokuseres på den interne infrastruktur og modtagerapparat i Grønland, før der fokuseres på antallet af nye turister.

Lørdagens aften program bød på en ’japansk aften’ med musikalsk underholdning og mad. Herefter blev aftenen breakout sessions afviklet.