Arctic Consensus til Future Greenland, 2017

KutuaqFoto: Arctic Consensus

Fra på mandag, d. 8/5, vil Arctic Consensus være stærkt repræsenteret ved erhvervskonferencen Future Greenland frem til d. 10/5. Konferencen arrangeres af Grønlands Erhverv i kulturhuset Katuaq og afholdes hvert andet år, i år under titlen ”Kapital, Kompetence og Kapacitet”.

Konferencen forløber over to dage, som begge er spækket med taler, præsentationer, diskussioner og workshops. De mange hovedtalere spænder vidt fra Margrethe Vestager, Konkurrence Kommissær ved Europa Kommissionen, til Minik Rosing, professor i geologi ved Københavns Universitet, således både politiske og akademiske aspekter inkluderes.

De forskellige workshops kommer til at behandle emner, såsom magtfordeling, urbanisering, kapital, byggeri og planlægning, folkeskolen og undervisning, mineindustrien i Grønland og anbefalinger til Future Greenland 2017. Denne sidste workshop vil Verena Huppert, Ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet i samarbejde med Arctic Consensus, være en del af. Workshops’ene spænder bredt, men er også et udtryk for de udfordringer, man som erhvervsdrivende kan støde på i Grønland – af denne grund er det afgørende at behandle disse for at sikre den videre udvikling i Grønland.

Vi, hos Arctic Consensus, glæder os til igen i år at deltage på Future Greenland.

Klik her for at se programmet for Future Greenland 2017.