Det Grønlandske Hus i Aalborg invitererede lørdag d. 24 kl. 14.00 til borgermøde, med deltagelse af formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen. Der var stort fremmøde til arrangementet, idet over 100 personer mødte op.

Mødet forløb med en times oplæg fra Kim Kielsen, efterfulgt af en spørgerunde fra de fremmødte. Der var stor interesse for Kim Kielsens oplæg, hvilket førte til mange spørgsmål som strakte arrangementet ud over den programsatte tid.

Mødet blev afholdt på Det Grønlandske Hus’s nye adresse, som yderligere rummer Det Arktiske Hus, på Vesterbro 79.

Kim Kielsen var i Aalborg d. 24 september i anledningen af, at skulle holde tale ved Socialdemokraternes kongres, der fandt sted i Aalborg samme weekend.