DELEGATION BESØGER DET ISLANDSKE ERHVERVSLIV

,

En hel delegation af erhvervs- og politiske aktører besøger det islandske erhvervsliv i forbindelse med Arctic Circle i Reykjavik.

Arrangørerne bag rejsen har udarbejdet et indholdsrigt program for dagene 18.-25. oktober. Deltagerne får indsigt i det islandske marked, erhvervsliv og samfund – se program for delegationsrejsen her.

Eimskip, Dansk-Islandsk Handelskammer og Iceland Ocean Cluster med Thor Sigfusson er blandt andet på programmet.

 

Få tæt kontakt til islandske virksomheder

En af deltagerne på delegationsrejsen, Jan Bager, salgschef i DC Supply, ser frem til rejsen:

Island er på mange måder interessant for os. Det er vigtigt med både offentlige og private aktører, man får en nemmere indsigt i forretningsområder og muligheder. Det er langt lettere at få adgang og skabt forbindelser og kontakter, når man er med en delegation. Man står stærkere som virksomhed.
Vi forventer at rejsen giver et afkast i form af, at vi får etableret nye forretningsaftaler og får skabt relevante kontakter til det islandske marked.” 
Læs hele Jan Bagers udtalelse her.

Delegationen består allerede nu af erhvervslivet og politikere fra Kommuneqarfik Sermersooq, samt det nordjyske erhvervsliv med Aalborg Kommunes rådmand Mai-Britt Iversen (S) i spidsen.

 

Mai-Britt Iversen i spidsen

Rådmand Mai-Britt Iversen deltager i det fulde program på delegationsrejsen.

Mai-Britt Iversens politiske mærkesager er blandt andet at skabe flere arbejdspladser og nedbringe antallet af ledige. Mai-Britt har stort fokus på det arktiske samarbejde og i særdeleshed samarbejdet med Grønland.