Konferencen “Mærk Verdensmålene” gav inspiration til arbejdet med verdensmålene

Arctic Consensus var i København d. 5. december for at deltage i konferencen ‘Mærk Verdensmålene’, der var arrangeret af Dansk Erhverv. Konferencen henvendte sig til private og offentlige virksomheder, der ønsker at blive inspireret til at benytte mærkeordninger til at integrere et eller flere af FN’s 17 verdensmål i deres forretning eller organisation. I Arctic Consensus arbejder vi på at implementere verdensmålene i vores arbejde, og er altid åbne over for ny viden og nye muligheder i forhold til bæredygtighed.

Konferencens output er et inspirationskatalog med 50 idéer til konferencens deltagere, europæisk erhvervsliv, mærke-ordningerne og samfundet til at implementere og kommunikere verdensmålene. Inspirationskataloget vil blive udarbejdet efter konferencen.

Læs mere om konferencen her.