Oplæg og diskussion af emnet ”Fastholdelse af højtuddannet arbejdskraft i Nuuk” d. 23 august

D. 23 august kl. 15.00 inviterer Arctic Consensus til oplæg og diskussion af emnet ”Fastholdelse af højtuddannet arbejdskraft i Nuuk”, med udgangspunkt i Verena Hupperts afgangsspeciale fra Aalborg Universitet. Arrangementet bliver afholdt på Vesterbro 79, 2. sal, i Det Arktiske Hus i Aalborg.

Vores studentermedhjælper Verena Huppert har her i foråret skrevet speciale om hjerneflugt i Arktis. Hun undersøgte, hvordan Nuuk, som hovedstad i Grønland, håndterer hjerneflugt og fastholdelse af højtuddannet arbejdskraft, samt undersøgte hvordan byen kunne drage fordel af at betragte metoder anvendt i en canadisk by med lignende udfordringer.

Feltarbejdet i både Nuuk, Grønland, og Charlottetown, Canada, førte til en spændende analyse af tiltag mod hjerneflugt, som kunne være interessante at anvende i Nuuk.

Oplægget præsenterer de forskellige tiltag i begge byer, samt fremlægger anbefalinger til, hvordan Nuuk kan drage fordel af erfaringer og tiltag i Canada. Efter oplægget er der lagt op til debat og diskussion.

UPDATE: Vi er overvældet over den positive respons vi har fået på vores arrangement. Vi har derfor nu gjort det muligt at følge oplægget vi internettet. Personer der ønsker at deltage, men ikke har mulighed for at mødet fysisk op på adressen, kan deltage online, via deres egen PC (smartphones og tablet er ikke kompatible til forbindelsen).

Tilmelding til online deltagelse foregår via henvendelse til vh@arctic-consensus.com, senest d. 22. august kl. 16:00 (dansk tid).