I perioden 20-24 januar afholdes Arctic Frontiers årlige konference i Tromsø, Nordnorge. Dette år lyder temaet: Smart Arctic.

Arctic Frontiers overordnede mål er at sætte videnskabeligt fokus på bæredygtig vækst indenfor økonomiske, sociale, og miljømæssige forhold i norden.

Værtsbyen Tromsø skaber de oplagte rammer for begivenheden, da det som hovedsæde for det mellemstatslige forum Arktisk Råd, kendes som ’hovedstaden i Arktis’.

Nogle keynotes er Senatorerne Lisa Murkowski (Alaska) og Sheldon Whitehouse (Rhode Island), som bringer centrale bidrag til diskussioner og vidensdeling på området. De oplever i Washington DC at perspektiverne på Arktis ofte skaber en polarisering mellem, på den ene side beskyttelse, og på den anden side, udnyttelse af naturlige ressourcer. Arctic Frontiers ser internationalt samarbejde som nøglen til at finde de gode løsninger for regionen.

På programmet er blandt andet sessionerne: Plastics in the Ocean, A Smart Arctic Future, State of the Arctic og The future of Governance and handling Vulnerability in Arctic Ecosystems. Se hele programmet.

Registrering kan ske på Arctic Frontiers hjemmeside.