Det endelige program for årets Arctic Futures Symposium er ved at være fastsat. I år bliver konferencen afholdt digitalt, og er fordelt på tre dages webinarer mellem mandag den 30. november og onsdag den 2. december.

Arctic Futures Symposium er et årligt symposium som har til formål at skabe debat og udveksling af best practices mellem arktiske interessenter med forskellige baggrunde og perspektiver.

Det er 11. gang at Arctic Futures Symposium bliver afholdt, og dette års symposium vil blandt andet fokusere på:

  • EU’s arktiske policy, arktiske stater og arktiske interessenter
  • Investering og entreprenørskab i Arktis
  • EU’s engagement i Arktis og implementering af EU’s Green Deal
  • Forurening, klimaforandringer og biodiversitet: udfordringer og løsninger

Disse paneler vil byde på relevante oplægsholdere, som hver især vil holde en præsentation og der vil efterfølgende være en modereret paneldebat mellem oplægsholderne.

Et mere detaljeret program for de tre dage kan findes på symposiets hjemmeside.

Arctic Consensus er en del at styregruppen og bidrager til planlægningen af Arctic Futures Symposium.

Det er gratis at deltage, men obligatorisk at tilmelde sig. Tilmelding kan ske ved at klikke her.

Mere information om Arctic Futures Symposium kan findes på hjemmesiden.