Vellykket lancering af North Denmark Arctic Dialogue

Det første i en ny række dialogmøder om arktiske emner i Bruxelles fik et vellykket forløb. Torsdag den 25. marts deltog 14 personer i dialogen, som fandt sted på NordDanmarks EU-kontor.

Emnet var arktiske sejlruter og der var oplæg fra tre kompetente paneldeltagere: Josep A. Casanovas, som bl.a. beskæftiger sig med arktisk shipping i Europa-Kommissionens Generaldirektorat for mobilitet og transport (DG MOVE), Simon C. Bergulf, repræsentationschef for Danmarks Rederiforenings kontor i Bruxelles, og Nikulas Hannigan, ambassadørens stedfortræder på Islands EU-Mission.

De tre paneldeltagere gav et godt overblik over emnet gennem flere perspektiver: EU-Kommissionen, erhvervslivet og et arktisk land, som desuden har særlig betydning for Grønlands udvikling.

Mødet blev styret af Damien Degeorges, ph.d., konsulent for Arctic Consensus.

North Denmark Arctic Dialogue bliver afholdt i Danmark den 7. april på Danmarks Rederiforening i København. Det næste seminar i Bruxelles vil blive afholdt inden sommer.

Josep A. Casanovas fra Europa-Kommissionen under sit oplæg om arktiske sejlruter