Arctic Consensus inviterede til et miniseminar med Arktiske Studier, Hirtshals Havn og Royal Greenland. 

Arctic Consensus følger udviklingsmuligheder og tendenser i forhold til de arktiske områder og har stor fornøjelse af at arbejde tæt sammen med Aalborg Universitet i flere projekter. Direktør Lise-Lotte Terp udtaler:

I samarbejde med de studerende har vi nu taget initiativ til at invitere til et seminar, hvor virksomheder får mulighed for at indvie de studerende i virksomhedens fokusområde og eventuelle fremtidige behov for nyeste viden indenfor arktiske forhold. De studerende får lejlighed til at komme tættere på virksomhederne, og udviser interesse for mulighed for projektsamarbejder – det er vigtigt at vi får delt nyeste viden”.

Workshopsene blev holdt torsdag 4. oktober, med deltagelse fra de studerende fra Aalborg Universitet og de repræsenterede virksomheder. De studerende kommer fra forskellige studieretninger, og har som følge heraf forskellige tilgange til arktiske spørgsmål.