10.-14. maj 2021 afholdes en webinarserie kaldet North Atlantic Accelerator, hvor Lise-Lotte Terp fra Arctic Consensus sidder i en paneldebat.
Konferencen fokuserer på, hvordan digitale løsninger kan føres ud i livet. Der er oplægsholdere fra Skotland, Island, Grønland, Færøerne, Danmark, USA og Canada. Oplæggene spænder bredt indenfor forretningsudvikling og innovation og omhandler blandt andet innovationsøkosystemer, mentorskab, turisme i landdistrikter og digitale sundhedsmarkeder. Konferencen er en opfølgning på North Atlantic Hackathon, der blev afholdt digitalt den 19.-21. marts 2021.
Lise-Lotte Terp fra Arctic Consensus er en del af webinaret mandag den 10. maj, hvor hun deltager i en paneldiskussion omhandlende vigtigheden af netværk og mentorskab. Panelet består desuden af Morten Larsen, direktør for Nukiga, Aarhus, og Sigrun Jonssveinsdottir, direktør for Íverksetarahúsið, Klaksvik.
Arrangøren er the Cooperation Council of Ontario (CCO), der er en (non-profit) social virksomhed, der arbejder for at promovere, udvikle og innovere sociale samarbejder og virksomheder og fokuserer på at skabe bæredygtig økonomi-, social- og samfundsudvikling i Ontario, for også at kunne sætte et eksempel på et globalt niveau.
Klik her for tilmelding til North Atlantic Accelerator.
Klik her for at læse mere om CCO.