Arctic Consensus var medarrangør af dette års Arctic Futures Symposium

For niende år i træk gang blev Arctic Futures Symposium afholdt i Bruxelles med deltagelse fra arktiske aktører, embedsfolk og eksperter. Konferencen har til formål at præsentere viden om Arktis til EU og offentligheden gennem et offentligt arrangement. Emnerne på konferencen var Arktiske Institutioner; Transport og Logistik, Kultur, Innovation og Entreprenørskab; Blue Growth og Biodiversitet.

I indledningen af konferencen blev myten om et skrøbeligt Arktis uden muligheder for udvikling dementeret, idet der blev lagt vægt på de arktiske befolkninger og deres rolle i udviklingen. Befolkningen i Arktis og de oprindelige folks deltagelse og medansvar i udviklingen af den arktiske region blev et gennemgående tema i konferencen, der kom ind på emner som behov for reformering af Arktisk Råd, internationalisering af Arktis, samt nye muligheder inden for fiskeri, kultur og entreprenørskab.

Arctic Futures Symposium er grundlagt og arrangeret af International Polar Foundation med partnere fra det arktiske område. Arctic Consensus er partner og medarrangør, og har igennem mange år været medarrangør af konferencen. I år deltog direktør Lise-Lotte Terp og praktikant Marianne Roed Abrahamsen. Du kan læse mere om konferencen her.

Se flere billeder herunder: