I næste uge, 21-26 januar, løber Arctic Frontiers 2018 konferencen af stablen. Arctic Consensus vil endnu engang være tilstede i Tromsø og deltage i de forskellige events og oplæg.

Konferencen har i år et særligt fokus på foreningen af den arktiske region, hvilket også vil være emnet for det indledende oplæg af Stephen Sackur. Herudover vil konferencen også berør emner såsom de politiske, erhvervsmæssige og videnskabelige muligheder og udfordringer som byder sig på, i regionen.

Oplægsholderne er en broget skare af prominente mennesker fra mange forskellige organisationer og nationaliteter. Der vil således være repræsentanter fra både politik, erhverv og den akademiske verden.

Oplægsholderne tæller i år personer såsom; den norske udenrigsminister Ine Eriksen Søreide, den ungarske udenrigsminister Péter Szijjártó, senator Bert Stedman fra Sydøst Alaska, Letizia Tedesco fra det finske miljø institut og vicepræsidenten af Lundin Petroleum Christine Batruch.

I løbet af konferencens fem dags varighed, vil mere end 1400 personer mødes for at diskutere udvikling og forskning i den arktiske region.

Du kan læse mere om konferencen her: www.arcticfrontiers.com