Aviaja Geisler Kristensen, der er tilknyttet Arctic Consensus som studentermedhjælper, skal efter sommerferien og et halvt år frem slå sine folder på Den Grønlandske Repræsentation i Washington. Aviaja er i øjeblikket ved at læse kandidaten ‘Development and International Relations’ på Aalborg Universitet og det er netop i forbindelse med hendes 9. semester, at turen går til Washington.

Vi ønsker Aviaja al held og lykke – og ser naturligvis frem til at følge hende.