I Sermitsiaqs avis i uge 51, skrev Arctic Consensus’s ph.d.-samarbejdspartner, Verena Huppert, en kronik med titlen ”Mere udefra kommende arbejdskraft –ja tak!”.
Verena Huppert tager i kronikken fat i den verserende debat omhandlende arbejdskraft i Grønland, ved at starte med spørgsmålet; ”Hvordan kan de grønlandske politikere på den ene side kæmpe for øget selvstændighed, og på den anden side gøre livet usandsynligt svært for erhvervslivet ved løbende at stramme reglerne for udefra kommende arbejdskraft?”.
Verena Huppert kommer med en klar opfordring til landets politikere om at lytte til erhvervslivets behov. Grønland mangler både hænder og kompetencer. I Grønland er der mange grunde til at kompetencegabet opstår, som er når arbejdsgivere efterspørger kompetencer, som ikke eksisterer lokalt. Huppert nævner blandt andet; lavt uddannelsesniveau, geografiske forhold, offentligt sikkerhedsnet, sociale forhold, udvandring. Udefrakommende arbejdskraft er derfor en nødvendighed for landets erhvervsliv, mener Huppert. Denne holdning lader ikke til at blive delt af landets politikere. Hun stiller også spørgsmålstegn ved, hvorfor Grønlands arbejdsmarkedspolitik ikke er mere løsningsorienteret?
Huppert er enig i at uddannelse og opkvalificeringen af lokal arbejdskraft er vejen frem, og mener også at Grønland er godt på vej, men samtidig at forestillingen om et 100% grønlandsk arbejdsmarked er absolut urealistisk – dertil er Grønland simpelthen for lille. Huppert mener, at ved at støtte op om udefra kommende arbejdskraft kan der dannes et erhvervsliv, som dermed kan skabe grundlag for den gode fremtid, som hele Grønland ønsker.
