Arctic Consensus er medarrangør af en delegationsrejse til Island, der starter i dag.

Delegationen består af rådmand Mai-Britt Iversen i spidsen og deltagere fra erhvervslivet i Nordjylland og Kommuneqarfik Sermersooq, og de vil i løbet af de kommende dage besøge virksomheder, afholde B2B-møder og deltage i netværksarrangementer. Omkring en tredjedel af delegationen har været med til den internationale konference, Arctic Circle, fra 18.-21. oktober.

Formålet med rejsen er at få et indblik i det islandske erhvervsliv og skabe kontakter til det islandske og arktiske marked. Deltagerne skal blandt andet besøge Eimskip, Orbicon Arctic, Iceland Ocean Cluster og den kongelige danske ambassade i Reykjavik.

Direktør i Arctic Consensus, Lise-Lotte Terp, indleder delegationsrejsen med en velkomst til de 19 deltagere, og udtaler:

“Vores program for erhvervsrejsen er i høj grad blevet til via de gode og relevante input til program, som vi har fået fra både deltagere på rejsen og fra arbejdsgruppen omkring delegationsrejsen.

Der har været udvist et stort og positivt engagement fra alle for at rejsen og de virksomheder, vi skal besøge, lykkedes. Stor tak til alle.”

Lise-Lotte Terp takker desuden de virksomheder, som åbner dørene for delegationen og fortæller om deres arbejde.

“Jeg håber, vi sammen får nogle udbytterige dage med højt fagligt indhold sammen med spændende mennesker fra det politiske, det kommunale og erhvervslivet,” udtaler direktøren for Arctic Consensus.

Det fulde program for delegationsrejsen til Island 21.-25. oktober kan ses via linket her.