Arctic Consensus udarbejder en analyse om det nordjyske erhvervslivs behov og interesser i de arktiske markeder.

I Arctic Consensus har vi et stort fokus på at styrke de erhvervsmæssige relationer mellem Nordjylland, Grønland og andre arktiske områder. Derfor er vi ved at udarbejde en erhvervsanalyse der skal kortlægge Nordjyllands erhvervslivs beskæftigelse indenfor de arktiske områder samt nuværende eller fremtidige forretningsrelationer. Analysen skal også undersøge hvilke behov virksomhederne har i forhold til deres ageren på de arktiske markeder.

I samarbejde med COWI, er der udarbejdet et spørgeskema, der skal danne grundlaget for analysen. Det er stadig muligt at besvare spørgeskemaet, så hvis du er en nordjysk virksomhed, og har relationer eller et ønske om et fremtidigt engagement med de arktiske områder, så følg nedenstående link.

Besvarelse af spørgeskemaet tager 4 – 5 minutter:

Klik her for at besvare undersøgelsen

På forhånd tak – din besvarelse er meget vigtig for os.