Arctic Consensus’ 9. semester praktikant og studentermedhjælper, Kamilla Rathcke, er én ud af blot 24 studerende fra Danmark, Norge, Sverige og Finland, som er udvalgt til et ophold ved Ilisimatusarfik i denne juli.

Programmet omfatter bl.a. 45 timers undervisning, hvor der f.eks. vil være introduktion til det grønlandske sprog og samfundspolitiske emner. Herudover vil der være ekskursioner, sejlture og guidede ture i det grønlandske.

Kamilla skal under sit besøg bl.a. blive klogere på de grønlandske samfundsforhold, kultur og erhverv. Herudover har Kamilla selv et ønske om at komme tættere på Arktisk Kommando og deres arbejde, da hun har stor interesse i sikkerheds- og forsvarsmæssige forhold i det arktiske. Disse emner har hun nemlig beskæftiget sig meget med under sit studie.

Sommerkurset ved Ilisimatusarfik går under navnet Nordkurs og strækker sig fra torsdag den 1. juli, og frem til lørdag den 17. juli.