Studentermedhjælper hos Arctic Consensus, Laila Nielsen, drager mod Canada for at starte et praktikophold på den danske ambassade i Ottawa.
I forbindelse med sit kandidatstudie i Udvikling og Internationale Relationer, skal Laila på sit 9. semester på praktikophold i udlandet. Hun specialiserer sig i Arktiske studier og hendes praktikstilling er derfor også Arktis-fokuseret. Laila er født og opvokset i Nuuk, men har tidligere været på uddannelse i udlandet, blandt andet på Vancouver Island, Canada. Hun har gennem sine studier og rejser udviklet en interesse i internationale forhold, især omhandlende Arktis. Laila kommer stensikkert til at lære en masse igennem sin praktik på ambassaden, som hun kan bruge i fremtiden.
Vi ønsker hende al held og lykke med praktikopholdet og med turen over Atlanten!