Fiskeri- og jagt messen PolarExpo Fishing & Hunting afvikles i Ilulissat i foråret 2021. Arctic Consensus er med som samarbejdspartner for det største event i Grønland inden for fiskeri og jagt erhvervet
PolarExpo FISHING & HUNTING 2020-messen kan desværre ikke afholdes som planlagt i oktober i år. I stedet udskydes messen til foråret 2021, og de nye datoer vil blive offentliggjort her på siden snarest. Det er de aktuelle corona-restriktioner på antallet af forsamlede, der ligger til grund for beslutningen. Udskydelsen af messen er truffet i samarbejde mellem arrangøren Aalborg Kongres & Kultur Center og Avannaata Kommune.
Messen skulle efter den oprindelige plan være afviklet i dagene tirsdag 6. til torsdag 8. oktober 2020 – og for første gang i Ilulissat. Den kommende PolarExpo i 2021 i Ilulissat lægger op til et program spækket med faglige arrangementer og en lang række udstillere fra både ud- og indland. Flytningen af messen fra Sisimiut til Ilulissat giver desuden mulighed for langt flere gæster og udstillere end hidtil. Det har også givet mulighed for at udvide den traditionelle fiskerimesse med et omfattende jagtprogram.
PolarExpo FISHING & HUNTING 2020 arrangeres i samarbejde blandet andre KNAPK og Arctic Consensus.